Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Lars Werenberg stærkt kørende i GLS Pakke Shop GP

24-06-2008 af Eliteudvalget
Med en 14. plads i UCI-løbet GLS Pakke Shop GP viste Lars at han er godt kørende i ugen op til DM. Bag resultatet gemmer sig en flot, aggressiv præstation.

'GLS Pakke Shop GP' dækkede over 180 km i det Nordjyske: Start i Løgstør, 60 km mod syd, 50 km mod øst, 60 km mod nord og afslutning i Aalborg på en 2,9 km rundstrækning der skulle køres 4 gange. Løbets sidste halvdel var kuperet, og målet lå på toppen af en 350m lang stigning på 10% der altså skulle passeres 4 gange. Team Kvickly Odder stillede med Kasper Eibye, Kristian Skov, Lars, Rasmus Fjordside og Rudi Nielsen.

Vinden var i syd, og der var blevet lovet op til 10 m/sek, så Team Kvickly Odder forventede at der ville være lagt en dæmper på aktiviteten de første 60 km mod syd, mens ballet til gengæld vil blive åbnet for alvor på rutens andet ben mod øst. På det første ben gik det da også som forventet; efter en kort serie angrebsforsøg lod feltet 4 mand køre og holdte derefter jævn fart. De fire – i det der mest af alt lignede en selvmordsaktion - var Daniel Foder, Løgstør; Jacob Nielsen, Glud & Marstrand; Mads Andersen, Cycling Nord og en Sparekassen Vest-rytter. På det andet ben mod øst sad Team Kvickly Odder med fremme, og der blev ganske vist også dannet en vifte; men det viste sig at vinden var for svag til at der rigtig kunne skabes udskilning. Så tempoet faldt igen, og de fire udbryderes forspring nærmede sig de 8 minutter. Nu fulgte en periode med skiftevis jævn fart og ryk i højre og venstre hvor Rasmus og Rudi var aktive. Med 80 km til mål havde udbruddet stadig ca. 6 minutter. Det lagde et større og større pres på de store kontinentale hold der ikke var repræsenterede i udbruddet, ikke mindst på Designa og GLS der havde store planer for dagen. De valgte at imidlertid at teste hvem der havde mest is i maven, og det betød at udbruddet havde omkring 5 minutter med ca. 55 km til mål. Først da indledtes en jagt, men selv på det tidspunkt var den relativt behersket. Med ca. 35 km til mål ville Lars ikke vente på at Designa og GLS fik afsluttet deres pokerspil: Han angreb, fik en mand med og kørte op til to ryttere der havde siddet på mellemhånd mellem feltet og de fire udbrydere. Og Lars kørte rigtig stærkt; de to ryttere der havde siddet på mellemhånd måtte opgive at følge med, mens Lars og den anden rytter hurtigt fik opbygget et forspring på 50 sek. I hovedfeltet satte Designa højt tempo. For Lars gjaldt det nu om at nå over stigningen mod mål inden feltet. Når feltet passerede stigningen, ville jagten nemlig med stor sandsynlighed falde fra hinanden, og feltet ville blive opdelt i mindre grupper. Det lykkedes lige knap da Lars blev hentet midt på stigningen. Her passerede en lille gruppe, men det lykkedes Lars at komme med i 2. gruppe der talte ca. 15 mand. Allerforrest lykkes det Daniel Foder at holde hjem som det eneste fra det tidlige udbrud. Lars endte på en 14. plads.

Bagefter kan man selvfølgelig godt gisne om hvorvidt Lars kunne have opnået et bedre resultat ved at have ventet; men det er ren spekulation. Det afgørende er at Lars med angrebet viste at han ikke vil lade andre diktere hvor og hvornår der skal køres, men er stærk nok til tage sagen i egen hånd og til at sætte sit præg på løbet.

Med til historien hører at Rasmus og Rudi var meget aktive i perioder af løbet. De endte som hhv. nr. 25. og 31. Kristian var også stærkt kørende, men styrtede på et meget uheldigt tidspunkt. Kasper kørte uden radio, og da han ikke fik informationer om hvornår feltet kørte ind i sidevinden, betød det at han kom til hente flasker til holdet på et tidspunkt hvor der blev kørt rigtig stærk. Det led han noget under resten af løbet.



1. Daniel Holm Foder (Team Løgstør) 4.42,11.
2. Martin Pedersen (Team GLS Pakkeshop) 4.42,56.
3. Jonas Aaen Jørgensen (Team GLS Pakkeshop) 4.42,59.
4. Rasmus Guldhammer (Team Designa Køkken) 4.43,02.
5. Daniel Kreutzfeldt (Team EnergiFyn) 4.43,06.
6. Simon Lerbech (Team Løgstør) 4.43,09.
7. Philip Nicholas Nielsen (Team Løgstør) 4.43,11.
8. Michael Smith Larsen (Herning CK - Elite) 4.43,14.
9. Michael Mørkøv (Team GLS Pakkeshop) 4.43,16.
10.Jacob Moe (Team GLS Pakkeshop) s.t.
11.Stian Remme (Team Sparbanken Vest - Norway) 4.43,20.
12.Jens-Erik Madsen (Team Designa Køkken) 4.43,22.
13.Michael Berling (Glud & Marstrand Horsens) s.t.
*14.Lars Werenberg (Team Kvickly Odder) 4.43,24.
15.Thomas Oredsson (Team Designa Køkken) 4.43,29.
16.Michael Reihs (Team Designa Køkken) 4.43,30.
17.Christopher Juul-Jensen (Glud & Marstrand) 4.43,35.
18.Morten Hegreberg (Team Sparbanken Vesty) 4.43,39.
19.Christian Hansen (Team EnergiFyn) 4.43,44.
20.Peter van Agtmaal (Metec Ise Cyclingteam) 4.43,48.
21.Kalle Corneliussen (Herning CK - Elite) 4.43,49.
22.Daniel Vestergård Andersen (CK Aarhus) s.t.
23.René Jørgensen (Team Designa Køkken) 4.43,54.
24.Jannik Hyldtoft Hansen (Farsø CK) s.t.
*25.Rasmus Fjordside (Team Kvickly Odder) 4.43,57.
26.Allan Johansen (Team Designa Køkken) 4.44,00.
27.Tobias Dørrer (Team Isaac - Germany) 4.44,04.
28.Jacob Nielsen (Glud & Marstrand Horsens) s.t.
29.Morten Øllegaard (Team Pythonpro.com Næstved) 4.44,08.
30.Michael Larsen (Team EnergiFyn) s.t.
*31.Rudi Bredahl Nielsen (Team Kvickly Odder) 4.44,11.
32.Morten Kruse Brink (Herning CK - Elite) 4.44,19.
33.Anders Hilligsøe (Herning CK - Elite) 4.44,22.
34.Tom Vermeer (Metec Ise Cyclingteam - Holland) 4.44,31.
35.Erik Magnusson (Cycling Nord Elite Team) s.t.
36.Lars Ejaas (CK Aarhus) 4.44,36.
37.Benjamin Wittrup Justesen (Team Løgstør) 4.45,01.
38.Mads Christensen (CK Aarhus) s.t.
39.Martin Gasberg (Randers CK 1910) 4.45,54.
40.Marcus Larsen (CK Ringen - Sweden) s.t.
41.Morten Voss Christiansen (Glud & Marstrand) 4.46,08.
42.Håvard Nybø (Team Sparbanken Vest) s.t.
43.Morten Larsen (Cycling Nord) 4.46,17.
44.Jeppe Bjørn Jørgensen (Randers CK 1910) 4.46,19.
45.Erik Andrea (Metec Ise Cyclingteam - Holland) 4.46,29.
46.Eskil Vammen (CK Aarhus) 4.46,36.
47.Jesper Laustsen (Randers CK 1910) s.t.
48.Rune Sørensen (Farsø CK) 4.46,38.
49.John Kronborg Ebsen (Cycling Nord Elite Team) 4.46,47.
50.Thomas Bendixen (Team Løgstør) 4.46,50.
51.Christofer Stevenson (Team GLS Pakkeshop) s.t.
52.Christian Andreasen (Team Pythonpro.com) 4.46,55.
53.Brian Duborg Ebbesen (Cycling Nord) 4.46,57.
54.Morten Høberg (Team Løgstør) 4.47,14.
55.Nicolaj Foulum Olesen (Glud & Marstrand Horsens) s.t.
56.Kim Marius Nielsen (Glud & Marstrand Horsens) s.t.
57.Reijer den Hertog (Metec Ise Cyclingteam) 4.47,38.
58.Mads Bang Andersen (Cycling Nord Elite Team) 4.48,06.
59.Rob Bekkum (Metec Ise Cyclingteam - Holland) 4.48,25.
60.Michel Reuser (Metec Ise Cyclingteam) 4.48,36.
61.Thomas Just (Farsø CK) 4.48,49.
62.Patrick Schubert (Team Isaac - Germany) 4.49,01.
63.Mads Rydicher (Farsø CK) 4.49,24.
64.Michael Ellermann Jæger (Team Pythonpro.com) 4.49,33.





10 seneste nyheder:
23-06-2017 Grill-aften fredag den 30/6 er AFLYST
21-06-2017 Optakt: De Danske Mesterskaber
19-06-2017 Weekendens løbsreferat
12-06-2017 Løbsreferat - Master DM, Fyen Rundt og GP Horsens
06-06-2017 Lindberg Sport Løbet Hammel - Løbsreferat
05-06-2017 Odder succes ved Tour de Himmelfart
04-06-2017 Herning Marcello Bergamo Cup - Løbsreferat
03-06-2017 Silkeborg Marcello Bergamo Cup - Løbsreferat
02-06-2017 Se højdepunkter fra Tour de Himmelfart 2017
29-05-2017 Evaluering Tour de Himmelfart
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
DM / Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet