Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Cykel-talent yngste deltager ved World Cup i Beijing

24-01-2010 af Andreas Pedersen
Odder Cykel Klubs dametalent, Julie Leth, har i den forgangene weekend deltaget i fjerde afdeling af World Cuppen, som blev kørt i Beijing i Kina, som var en rigtig stor oplevelse for den 17-årige pige, som i øvrigt var yngste deltager.

”Det var en super fed oplevelse at være i Beijing at køre, og det er nok et af de største løb jeg har deltaget i. Ud over junior VM, er det det eneste store internationale baneløb, jeg har deltaget i, og jeg kan godt mærke, at det er rutinen der mangler lidt af, og det er det tekniske med at ligge i så stort og stærkt et felt, der gør det hele sværere,” siger Julie Leth efterfølgende om den store oplevelse i Kina.

”Det er altid nemmere at være klog, når man er meget stærkere end de andre jo, men når alle de andre er stærkere eller lige så stærke som en selv, skal man bruge hovedet mere. Det har helt klart være super god erfaring at deltage i World Cuppen, og jeg håber på, snart at komme til at køre nogle flere internationale baneløb igen.”

OCK-rytteren stillede til start i disciplinerne scratch og pointløb, som hun allerede på dansk grund har vist stort talent i, samt så er hun nybagt dansk mester i Scratch. Fredag skulle hun sammen med Michelle Lauge køre Scratch, men det blev desværre ikke til en finaleplads, da Julie blev nummer 17, hvor de 12 første gik videre. Den placering blev forbedret i pointløbet, hvor det var meget tæt på en finaleplads, da hun blev nummer 15 – 3 pladser fra en finaleplads.

”Selvom jeg ikke gik videre i finalen i hverken scratch eller pointløb, har jeg fået rigtig meget ud af løbene. Jeg har egentligt kørt nogle gode løb, hvori jeg har haft nogle gode momenter, hvor jeg har siddet godt, og kommet med i de rigtige udbrud, men som sagt at rutinen der ikke helt endnu, og dette har resulteret i nogle dumme fejl, som har kostet mange kræfter. Men man lærer jo af sine fejl, og for hvert cykelløb jeg kører, bliver jeg stærkere, klogere og mere erfaren. Det har været en hel super tur til Beijing - vi har på holdet hygget os, og haft et godt sammenhold, jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke nåede til finalen i nogle af løbene, men det er vigtigt at huske på, at jeg kørte mod de bedste i verden, og jeg var den yngste deltager,” slutter Julie Leth, der i år også skal køre i Odder-trøjen for Odder Cykel Klubs nye damehold.

Foto: Jens Leth


10 seneste nyheder:
30-03-2017 Skelde tilknyttet som mentalcoach
28-03-2017 Italienske fuldblodsracere til Odder Teams
27-03-2017 Aalborg Lufthavn ny sponsor i Odder
26-03-2017 Invitation til præsentation
26-03-2017 Rytger støtter U19- og elitesatsningen
25-03-2017 AURA sender god energi til Odder
24-03-2017 Pedaler fra Connecting Biz & Bike
23-03-2017 Den bedste hjelm over hovedet
22-03-2017 Ren Kost forsætter som energipartner
21-03-2017 Professionelt cykeltøj fra VIFRA Sport
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
DM / Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet