Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Paris-Roubaix for ungdom

23-04-2003 af Torben Kodrup
Jacob Kodrup, Nikolaj Fredsgaard, Chr. Jørgensen, Kristian Lau og Bo Porsgaard deltog i det store løb i syd Belgien tæt ved Roubaix, ”Paris-Roubaix ” for ungdomsryttere over 65 km, hvor de 10 km var på brosten, der var 127 ryttere til start, med de bedste ryttere fra Belgien, Frankrig, Tyskland og Holland.

Inden starten blev rytterne fotograferet som om det var Tour de France de skulle deltage i, bare det var en kæmpe oplevelse. Kl. 15 gik starten på løbet, og både Jacob, Nikolaj, Christian og Lau var med helt fremme fra start, Lau var så uheldig at punkterer efter 5 km, men fik skiftet hjul og kørte et flot løb bag fra, og blev samlet nr. 14 i ungdom 2 konkurrencen, Kristian udgår efter 32 km. Efter 14 km rammer det store felt Pavèn første gang, og der er Jacob med ind på Pavèn som ca. nr. 5 og ligger godt med fremme, der sker et styrt omkring hvor Christian ligger, og han ligger tæt ved Jacob, det betyder at Christian kommer helt ud i rabatten, og må kæmpe sig frem i feltet igen, men ødelagt rytme og at der bliver kørt stærkt oppe foran, betyder at han ikke når op igen, så Christian udgår efter 32 km. Nikolaj ligger i anden gruppe, som er tæt på at nå op til første gruppe anden gang de kommer forbi Pavén, men der bliver tempoet skruet op igen foran. Nikolaj kæmpe sig flot igennem løbet og bliver nr. 39, Nikolaj har lidt bøvl med ryggen, og det gør det ikke bedre på brostenene, der var kun 41 der gennemførte løbet (7 gange over Pavén). Jacob holder sig fremme ved de forreste i 36 km, og der bliver gruppen delt i flere grupper og han kommer til at ligge i 3. gruppe, da de køre ud på sidste runde, har han mulighed for en placering som 15-20, men der var ikke flere kræfter til sidst, til at spurte med, så han bliver nr. 26, Jacob havde lidt kvalme på dagen og kunne ikke spise ret meget inden løbet, så han var ok tilfreds efter løbet. Bo var med for at lære, og han kørte et flot løb og bliver nr. 17 i ungdom 2 konkurrencen, han udgår efter 32 km.

Men generelt kunne man se, de ryttere der var med fremme, var fysisk stærkere, en vores ryttere, det skal ikke være nogen undskyldning, men lidt mere træning på brosten, så er vores 3 ungdomsryttere Jacob, Nikolaj og Christian, med helt fremme blandt de bedste i Holland, Frankrig, Tyskland og Belgien.

Bo Porsgaard

Bo var med i Belgien for at lære, og Bo har kørt 3 flotte løb, han har fået præmie i 2 af løbene, det bedste løb var nok i GP Morkerke hvor han bliver nr. 39.

Kristian Lau

Lau har været uheldig i Belgien, i GP Morkerke springer der en eger, og i Paris Roubaix punkterer han, men det flotteste løb var GP Nandrin, hvor Lau var med til at give holdet stor succes, Lau blev nr. 29 i GP Moerkerke

Christian Jørgensen

Christian fik vist han kan være med helt fremme i Belgien, han kørte bedst i GP Nandrin og GP Moerkerke. I GP Moerkerke kørte Christian nok sit bedste løb, hvor han var i udbrud ca. 10 km, inden gruppen på 6 ryttere blev samlet, og den gruppen kørte så stærkt, at der kun var 10 ryttere der fik lov til at gennemføre GP Moerkerke, Christian blev nr. 6 samlet og nr. 12 i GP Nandrin.

Nikolaj Fredsgaard

Nikolaj fik vist han kan være med helt fremme i Belgien, Nikolaj kørte bedst i GP Nandrin, som blev kørt i Ardennerne, hvor han kommer i udbrud med fire ryttere, som var det afgørende, Nikolaj blev nr. 3 samlet, Nikolaj blev nr. 12 i GP Moerkerke.

Jacob Kodrup

Jacob fik vist han kan være med helt fremme i Belgien, Jacob var med fremme i alle 3 løb, uden dog at køre en top 3 plac. hjem. Jacob kom hjem som samlet nr. 6 i GP Nandrin i en 2 mandsgruppe efter Nikolaj, og blev samlet nr. 5 i GP Moerkerke, hvor han kommer hjem i forreste gruppe.


10 seneste nyheder:
28-04-2017 Følg klubbens elite drenge Team OK Kvickly Odder U23 Elite Live på TV
25-04-2017 Team Vifra Kvickly Odder News junior Cup
24-04-2017 Sommergrill i Klubben
24-04-2017 Fællesspisning 2. maj.
22-04-2017 Team Vifra Kvickly Odder News
15-04-2017 FØRSTE A SEJR I 2017 TIL Team Ok Kvickly Odder
10-04-2017 Sejr til Team Vifra - Kvickly Odder og flotte resultater i Rødekro
30-03-2017 Skelde tilknyttet som mentalcoach
28-03-2017 Italienske fuldblodsracere til Odder Teams
27-03-2017 Aalborg Lufthavn ny sponsor i Odder
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
DM / Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet