Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Sejr til Mathias Christensen i C

18-09-2011 af Per Christensen
Lørdagens licensløb i Struer blev en våd omgang med kraftige byger og en strid vind.

I B-klassen kom Jacques Stilling tidligt afsted i et 6-mands-udbrud. Det holdt gennem alle 125 km, dog måtte 3 mand slippe, og Jacques fik en fornem 2.plads ud af anstrengelserne. Få min. efter kom Brian Duborg Ebbesen ind til en enkelt pind på 14.pladsen.

C-klassen skulle ud på 100 km, og her fik et 4-mands-udbrud næsten det afgørende hul. Men feltet med Mathias Christensen ville det anderledes, og fik hentet dem tilbage til feltet. Og med ca. 3 km igen rykkede Mathias afgørende fri og kom i mål i ensom majestæt som en sikker vinder.

Stefan Häuser Ryom var med hele vejen i D-klassen, men sluttede lige udenfor præmierækken, efter feltet kom samlet til mål.

H40 skulle også ud på 100 km, og Per Christensen forsøgte med go'e ben at komme afsted, men heldet var ikke med rytteren, så det rakte til en 7.plads.

Og så skal det da lige nævnes at vores allesammens Christian Moberg Jørgensen vandt A-klassens 3.afdeling af Maxim Cup'en efter 175 km, selvom Odder-drengen nu kører for Team LRØ Glud og Marstrand.

Søndag var der så løb i Hanstholm, og endnu engang med våde veje, og også en del regn.

Denne gang var Peter Bang lidt mere heldig end i B-klassen, hvor han efter 115 km kunne føje yderligere 2 point og en 6.plads til sæsonens lange liste af flotte resultater.

I C-klassen havde konkurrenterne fået øjnene op for Mathias Christensen, så han måtte se et udbrud køre afgørende væk. Han får dog kæmpet sig i mål på en 7.plads.

I H40 fik Lars Dalgas et point for sin 11.plads.

Et utal af punkteringer satte en stopper for rigtig mange ryttere denne søndag i nordvest.

Den 1. og 2. Oktober afsluttes sæsonen traditionen tro med løb i Tønder og Bov.


10 seneste nyheder:
25-04-2017 Team Vifra Kvickly Odder News junior Cup
24-04-2017 Sommergrill i Klubben
24-04-2017 Fællesspisning 2. maj.
22-04-2017 Team Vifra Kvickly Odder News
15-04-2017 FØRSTE A SEJR I 2017 TIL Team Ok Kvickly Odder
10-04-2017 Sejr til Team Vifra - Kvickly Odder og flotte resultater i Rødekro
30-03-2017 Skelde tilknyttet som mentalcoach
28-03-2017 Italienske fuldblodsracere til Odder Teams
27-03-2017 Aalborg Lufthavn ny sponsor i Odder
26-03-2017 Invitation til præsentation
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
DM / Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet