Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER
Foto: Odder Cykel Klub

Igen fart i TDH-felterne

18-05-2012 af Mr. Update/AP
Fredag blev 3. og 4. etape af Tour de Himmelfart kørt på landevejene omkring Odder, og der blev igen kørt stærkt i de 11 aldersklasser.

En enkelstart og et Kriterium stod på programmet, da anden dagen af Tour de Himmelfart blev skudt i gang. Om formiddagen blev 3. etape afviklet på enkelstartscyklerne, mens landevejscyklerne igen blev taget i brug om eftermiddagen på 4. etape.

I U17 var Casper Pedersen (DCR Ballerup) suveræn på 3. etape med et forspring på 11 sekunder til holdkammeraten Jonas Gregaard Wilsly, mens Andreas Hyldgaard Jeppesen (Herning CK) var 16 sekunder efter. Med sejren kunne Ballerup-rytteren også tage det sidste skridt op på podiet for at modtage den gule førertrøje.

På 4. etape, som var et Kriterium, var det en lokal rytter, der kørte først over stregen efter de 37,2 km, som U17-rytterne skulle køre. I en massespurt var Patrick Leth (Odder Cykel Klub) hurtigst foran norske Kristoffer Halvorsen (CK Sør) og hollandske Thomas Bosch (WV Schijndel). Sejren gjorde det også sikkert, at han står øverst på podiet, når pointtrøjen bliver uddelt efter kongeetapen.

Det blev til sejr på enkelstarten over 11,2 km for hollandske Corine Van Der Zijden (Distrikt Zuid Holland), der slog førertrøjen, svenske Alexsandra Nessmar (Junior Women National Team), med to sekunder, mens Christina Siggaard (Herning CK) var yderligere et sekund efter. Med en andenplads forsvarede Nessmar sin gule førertrøje med et forspring på 5 sekunder til Van Der Zijden, mens Siggaard er yderligere ti sekunder efter på tredjepladsen.

I Junior var den olympiske ungdomsmester, Mathias Wichmann Krigbaum (Team Roskilde Junior), hele 16 sekunder hurtigere end Daniel Rehn (Team Pythonpro.com) og yderligere ti sekunder hurtigere end holdkammeraten Lukas Kilsgaard. Med en 16. plads på enkelstarten forsvarede Roskilde Junior-rytteren Nicklas Bøje sin førertrøje.

4. etape blev neutraliseret i juniorklassen, mens resultaterne for U16 og Dame Junior endnu ikke er klar. Der skete et større styrt, som gjorde, at arrangørerne og kommisærerne af sikkerhedsmæssige grunde måtte stoppe juniorernes løb.

Lørdag køres løbets kongeetape, hvor alle felter skal over Pederstrup-bakken, som gennem årene har voldt mange ryttere problemer. Der har tidligere været mandefald på denne etape, og det bliver derfor spændende, om rytterne kan klare den hårde stigning.


10 seneste nyheder:
25-05-2017 Communique no. 1
25-05-2017 Communique nr. 1
24-05-2017 Technical guide for Tour de Himmelfart 2017
24-05-2017 Teknisk guide fra kommissærerne
23-05-2017 Meeting Wedensday evening
23-05-2017 Ledermøde onsdag d. 24-5 KL. 21.00
21-05-2017 Succesfuld weekend for Odder cykel klub
21-05-2017 Tour de Himmelfart sætter rekord
18-05-2017 TREK leverer alle etapepræmier
09-05-2017 Parkering og camping
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
DM / Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet