Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Mandefald på kongeetapen

19-05-2012 af Mr. Update/AP
Årets Tour de Himmelfart blev lørdag afsluttet med den hårde kongeetape, hvor flere ryttere fik sin sag for, da Pederstrup-bakken blev passeret flere gange. I Junior-klassen udgik hele 79 ryttere.

De 11 klasser i Tour de Himmelfart afgjorde lørdag løbet, da kongeetapen blev kørt på en hård rute omkring Odder. Og det kostede flere rytters deltagelse efter mødet med Pederstrup-bakken.

I U17 blev den hårde etape afgjort af en lille gruppe, som kom væk fra feltet. Etapen blev kørt over 7 omgange (102,2 km). I spurten var Jesper Bundgaard Vinkel (Holstebro CC) hurtigst foran Daniel Henning Hartvig (Greve CC) og Anders Hardahl (Aalborg CR). Feltets spurt blev vundet af den lokale rytter, Patrick Leth (Odder CK), der også vandt pointtrøjen.

Efter dagens etape skiftede førertrøjen ejermand. Idet udbryderne havde et stort nok forspring ned til feltet, blev Hartvig hyldet som samlet vinder foran Vinkel og Hardahl.

Det blev en enlig rytter, der forsøgte sig i Dame Junior, som skulle køre 5 omgange (73 km) på den hårde rute. KCK Herlev-rytteren Cecilie Uttrup Ludwig angreb midt i løbet og oparbejdede sig et forspring på godt 3 minutter, men til sidst fik feltet fart i hjulene. På målstregen vandt Ludwig med 8 sekunder ned til den hollandske duo, Corine Van Der Zijden (Distrikt Zuid Holland) og Daniella Verstraten (RSC De Zuidwesthoeck).

Feltet var 37 sekunder efter, og derfor skulle der også her en ny rytter i førertrøjen. Van Der Zijden vandt med 32 sekunder foran svenske Alexsandra Nessmar (Junior Women National Team), mens Christina Siggaard (Herning CK) endte som nummer 3.

Kongeetapen endte i en massespurt i Junior-klassen, hvor det igen blev Mathias Rask Jeppesen (CHJ Group - Comentor), der var hurtigst på målstregen foran hollandske Pepijn Ter Bekke (RTV Oldenzaalse WCL) og norske Trond Håkon Trondsen (Asker CK). Da feltet kørte samlet over målstregen, forsvarede Nicklas Bøje (Team Roskilde Junior) sin føring. Han kunne lade sig hylde kort efter, da præmierne blev overrakt på podiet.

Etapen blev kørt over 9 omgange (131,4 km) på den hårde rute, hvor 79 ryttere måtte opgive at fuldføre det store etapeløb.

Se alle resultater her.


10 seneste nyheder:
17-09-2017 Skjellerup hyldet på podiet i Odder
17-09-2017 Andersen og Alfred på podiet i Odder
17-09-2017 Louring Vorre vandt Kvickly Odder løbet
16-09-2017 Kvickly Odder løbet afvikles søndag
10-09-2017 Kør Kvickly Løbet og vind solbriller fra Bliz
08-09-2017 Jesper Stærmose er død
06-09-2017 Resultater fra klubmesterskab i enkeltstart
02-09-2017 Team OK-Kvickly Odder rytter til PostNord Danmark Rundt
02-09-2017 Klubmesterskab i enkeltstart
27-08-2017 Team VIFRA Kvickly odder junior NEWS
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
DM / Trek Cross