Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

3 jysk-fynske mesterskaber til B&U afdelingen

03-06-2012 af Mona Johannsen
Weekendens jysk-fynske mesterskaber startede lørdag i Randers, hvor der skulle køres linjeløb. U17 klassen startede deres 69 km lange løb midt i en haglbyge på den ellers solrige, men blæsende og kolde formiddag. Rytterne var ikke klædt på til den slags vejr og mange blev så forfrosne, at de måtte udgå af løbet. De 3 Odder ryttere, der gennemførte løbet, fik alle point for deres anstrengelser: på en flot 11. plads Jakob Engelund Vistisen, 20. pladsen Casper Ingeberg og 21. pladsen Jesper Sommer Jensen. Jakob Dybdahl måtte udgå. I u15 klassen var der 5 ryttere fra OCK til start, der skulle køre 46 km i det bakkede terræn. Anthon Charmig kom med i et udbrud på 4 mand og i en meget tæt spurt, kom han i mål få centimeter efter Anders Ellingsøe fra Vejle og fik dermed en sølvmedalje med hjem. Simon Fendinge Olsen kom i mål på 18. pladsen og fik point. Også Frederik Henriksen gennemførte, mens Rasmus Standsby og William Rune Bernhard udgik. U13 klassen skulle afgøre deres mesterskab på den 23 km lange rute og på den første bakke, kort efter start, stak Morten Stampe af fra resten af feltet og kunne, efter godt 41 minutter i sadlen, køre over målstregen som jysk-fynsk mester. Mads Bak Bjerregaard gennemførte også løbet.

Søndag formiddag bød på en enkeltstart i Grenå. Ruten var let kuperet og dagens allerførste rytter på startrampen var Morten Stampe i u13 klassen. Da han kom i mål efter 10 km, stod uret på 16 min. og 34 sek. og den tid var stadig suverænt bedste tid i klassen, efter alle mand havde været ude på ruten og Morten sikrede sig dermed weekendens anden guldmedalje. Både Lucas Wullf Andersen og Mads Bak Bjerregaard kørte også de 10 km i fine tider. Næste klasse på startrampen var u17, men ingen af OCKs ryttere ramte helt dagen på de 15 km. Jakob Engelund udgik, mens Jakob Dybdahl, Casper Ingeberg, og Jesper Sommer Jensen gennemførte, men fik ikke point. Som rosinen i pølseenden af B&U klasserne, skulle u15-klassen også ud på 15 km-ruten. Rasmus Standsby gennemførte, Simon Fendinge Olsen kørte på 8. bedste tid, 24:38, og fik point og sidst, men ikke mindst, kom endnu et mesterskab i hus til Anthon Charmig, som kørte en utrolig flot tid på 21:53.


10 seneste nyheder:
13-08-2017 FÆLLESSPISNING TIRSDAG DEN 15 AUGUST
03-08-2017 Team Vifra Kvickly Odder junior rejser til Belgien!
01-08-2017 Løbsreferat - Kreiz Breiz Elites (2.2)
28-07-2017 Optakt: Team Ok Kvickly Odder -Kreiz Breizh Elites
26-07-2017 HJÆLP TIL GRILL TORSDAG DEN 3. AUGUST
24-07-2017 HJÆLP TIL BYFEST
02-07-2017 Weekendens løbsreferat - Middelfart og Fredericia
23-06-2017 Grill-aften fredag den 30/6 er AFLYST
21-06-2017 Optakt: De Danske Mesterskaber
19-06-2017 Weekendens løbsreferat
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
DM / Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet