Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER
Foto: Mathias Kaastrup - Fplus.dk

Favorit sejr til Kenneth Hansen i Post Cup

06-12-2015 af Flemming Kajberg Jensen
Det blev til favorit sejr, da Odder Cykel Klub i dag afviklede 4. afdeling af året Cross Post Cup, omkring Restaurant Skovbakken i Odder midt by. På forhånd var der lagt op til, at sidste års sejrsherre på ruten, Kenneth Hansen endnu engang skulle løbe med sejren. Eneste spørgsmål var om de unge ryttere, Andreas Lund Andresen og Anthon Charmig kunne gøre noget ved Hansen fra Haderslev.
Knapt var løbet skudt i gang inden Hansen tog spidsen, og kørte ind på dagens første forhindring i front af feltet, med manden i den gule Post Cup trøje, den kun 17 årige Andreas Lund Andresen, lige efter sig. Hansen lagde ud i et forrygende tempo, og Andresen prøvede ihærdigt at følge efter, men måtte efter få omgange slippe taget i Kenneth Hansen, der var i en klasse for sig selv.

For hver omgang der blev kørt, blev forspringet kun større til de bagved kørende. Og spørgsmålet var blot, var mange ryttere Kenneth Hansen kunne hente, på den 5 minutter lange omgang. Efter 50 minutter i sadlen kunne Hansen cykle alene over målstregen, som vinder af 4. afdeling af Post Cup'en.

I kampen om andenpladsen havde lokale Anthon Charmig nu fået fart på cyklen. Efter flere omgange med hård fight, havde Charmig nu passeret Andreas Lund Andresen, der havde været udsat for et par defekter, og Charmig kunne kører sig ind på 2. pladsen, lidt over 2 minutter efter Hansen. 45 sekunder efter Charmig kom Andreas Lund Andresen ind på løbets 3. plads. Veteranen Allan Carlsen kørte et flot løb, og kom ind på 4. pladsen, mens unge Anders Lilliendal sluttede top 5 af.

I den samlede stilling tilbage erobrede Kenneth Hansen den gule trøje Post Cup førertrøje fra Andreas Lund Andresen.

"Jeg kom til Odder for at opleve samme fest som sidste år, og jeg blev bestemt ikke skuffet" sagde Kenneth Hansen efter løbet. Inden året er omme skal han deltage i to World Cup afdelinger, som begge skal køres i Belgien.

Landtræneren Kim S. Pedersen var også begejstret efter dagens løb: "Det var et flot løb igen i år. Det er en rute med internationalt format. Hvis man kunne lave ruten 1½ minut længere, kunne man sagtens afvikle et internationalt løb her i Odder. Den har en god kombination af asfalt, sti og græs. Trods meget nedløb i december var ruten både hurtig, men også tung. Hvorfor ryttere kan komme sig på det hurtige underlag, efter at have kæmpet sig igennem et mudret tungt underlag."

Om løbet sagde landstræneren: "Det var ingen overraskelse at se Kenneth Hansen sejrede i dag. Og så var det dejligt at se en skare af helt unge ryttere, som kom ind lige efter Kenneth Hansen. Det lover godt for fremtiden. Der er bestemt noget at bygge på."

Sidste afdeling af Post Cup'en afvikles 3. januar i Rødovre.

Stilling i Post Cup'en efter 4. afdeling
1. Kenneth Hansen (Haderslev Starup Cykelklub) 72 point
2. Andreas Lund Andresen (Team ABC Junior) 72 point
3. Carl Sørensen (CK Kronborg) 52 point
4. Simon Andreassen (Specialized Racing) 47 point
5. Allan Carlsen (Sorø Bicycle Club) 46 point

Se billeder fra løbet


10 seneste nyheder:
17-09-2017 Skjellerup hyldet på podiet i Odder
17-09-2017 Andersen og Alfred på podiet i Odder
17-09-2017 Louring Vorre vandt Kvickly Odder løbet
16-09-2017 Kvickly Odder løbet afvikles søndag
10-09-2017 Kør Kvickly Løbet og vind solbriller fra Bliz
08-09-2017 Jesper Stærmose er død
06-09-2017 Resultater fra klubmesterskab i enkeltstart
02-09-2017 Team OK-Kvickly Odder rytter til PostNord Danmark Rundt
02-09-2017 Klubmesterskab i enkeltstart
27-08-2017 Team VIFRA Kvickly odder junior NEWS
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
DM / Trek Cross