Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER
Foto: Odder Cykel Klub

Lindberg Sport Løbet Hammel - Løbsreferat

06-06-2017 af Sebastian Andersen
Lindberg Sport løbet i Hammel var 3. og sidste afdeling af Marcello Bergamo Cuppen. Det var her vi skulle få svar på hvordan det endelig klassement kom til at se ud. Ruten var den samme hårde omgang med som de sidste par år, hvilket betød en del stigninger og lange åbne stykker, hvor sidevinden kunne spille ind. Rutens hårdeste stigning var den velkendte Pøt Mølle, som er mindst lige så hård som Odders egen Mur de Huy, Pederstrup bakken.
Men i år lå vinden på sådan en måde at sidevinden aldrig blev helt og aldeles afgørende og man kunne derfor se i de fleste klasser, at man kom hjem i større grupper med et par enkelte i udbrud.

Team Ok Kvickly Odder har gennem de første to afdelinger vist at de godt kunne være med. Men desværre blev eliteholdet ramt af uheldige situationer, der gjorde at Hammel løbet blev en mindre øv dag. Teamet kom ikke helt med i den afgørende gruppe, hvilket betød man kom til at køre om de sekundære placeringer. Teamets alsidige kørsel fra de sidste 2 afdelinger gav dog pote alligevel. Mikkel Skjellerup ender samlet i klassementet på en flot 10. plads og teamet viser altså endnu engang, at de høre med i toppen. Pinsen har givet teamet en masse erfaring som de tager med til weekendens to UCI løb.

I B klassen havde Team Ok Kvickly Odder, et fornuftigt håb om en samlede 1. plads med Jorn Oerlemans. Oerlemans har været godt kørende i et stykke tid, hvilket han også bevidste i de to første afdelinger med to 3. pladser. Det var derfor interessant at se om han kunne få tæmmet Pøt Mølles procenter og ende øverst på podiet. Desværre lykkedes det ikke da Oerlemans, så uheldig man kan være, udgik med en punktering. Oerlemans ender derfor på en samlet 6. plads.

Hos den dynamiske brødre duo i C-klassen var der lidt mere held. Jonas og Sebastian Andersen var lidt uheldige i de to første afdelinger og var derfor tændt på at give den gas på Pøt Mølle. Lige fra start blev der givet gas, hvilket gav et usædvanligt hurtigt C løb. Faktisk kørte C-klassen så hurtigt, at man indhentede A-klassen. Og her stiller man sig selv spørgsmålet, om mon sportsdirektør Claus Lund har to fremtidige A ryttere gemt i C-klassen? Dette er noget tiden må vise.

Desværre giver flot kørsel ikke altid pote, når de andre i feltet også har gode ben. Duoen kom ikke med i det afgørende tre mands udbrud, men formåede alligevel at hente en 10. plads hjem til den yngste af de to brødre, Jonas Andersen. Andersen ender på en 22. plads i klassementet lige udenfor top 20.

Også hos Junior teamet blev Odders trikot vist frem. Team Vifra Kvickly Odder fik gennem hele løbet vist alsidig kørsel, hvilket de også gjorde i dag. Junior feltet kom næsten samlet hjem, hvis det ikke havde været for en enkelt rytter der kom hjem syv sekunder før feltet. I spurten kommer Christian Bahr hjem til en 14. plads. Junior holdets alsidige kørsel gav pote, med næsten 3 mand i top 15. samlet. Christian Bahr bliver nr. 13 samlet, skarpt efterfulgt af den jysk/fynsk mester Frederik Rosenmeyer. På en 16. plads finder vi Thomas Decker.

Teenage drengene i U17 viste endnu engang at de også kan køre stærkt. Desværre kom de ikke med i det afgørende udbrud på 8 mand, men kunne i stedet spurte sig til sekundære placeringer og dermed point. Jeppe Andreasen kommer ind på en flot 13. plads og Alfred Rasmussen på en 18. plads. Jeppe Andreasen får derfor klemt sig ind i top 20 i klassementet på en flot 18. plads, men Alfred Rasmussen kommer hjem til en 22. plads.


10 seneste nyheder:
13-08-2017 FÆLLESSPISNING TIRSDAG DEN 15 AUGUST
03-08-2017 Team Vifra Kvickly Odder junior rejser til Belgien!
01-08-2017 Løbsreferat - Kreiz Breiz Elites (2.2)
28-07-2017 Optakt: Team Ok Kvickly Odder -Kreiz Breizh Elites
26-07-2017 HJÆLP TIL GRILL TORSDAG DEN 3. AUGUST
24-07-2017 HJÆLP TIL BYFEST
02-07-2017 Weekendens løbsreferat - Middelfart og Fredericia
23-06-2017 Grill-aften fredag den 30/6 er AFLYST
21-06-2017 Optakt: De Danske Mesterskaber
19-06-2017 Weekendens løbsreferat
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
DM / Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet