Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Eliteholdet i weekenden - Morten brækkede hånden

16-05-2004 af Lars Werenberg
Odders Elitehold var fuldt repræsenteret ved Hobro's løb, den 15 maj. Hobro introducerede en ny rute, men det var nu vinden, som der blev snakket mest om. For første gang i år havde vinden nemlig en styrke som ville være stor nok til at splitte A-feltet. Inden det kom så vidt, slap 2 små udbrud af sted. Morten Mikkelsen kom først af sted i et 2 mands-udbrud, og Mads Madsen kom hurtigt efter i et 3 mandsudbrud. 1. omgang blev kørt lidt afventende, inden Glud og Marstrand hen over opløbsstrækningen åbnede for sidevindskørslen. Odder havde både Thomas, Jonas og Lars placeret lang fremme, og de kom med i første gruppe. Der gik ikke lang tid inden 1. gruppe nærmede sig udbryderne. 3 mands gruppen med Mads blev fanget lige inden et hårdt sidevinds stykke, og det betød at de 3 ryttere blev blæst af igen, inden de kunne nå at få vejret. Synd for Mads. Bedre så det ud, da 1. gruppe kom op til Morten. Her var der mere ro på, og Morten kom med. Således sad Odder nu med 4 ryttere forrest. Bagfra var Peter Lundblad at komme væk fra 2. gruppe, og det lykkedes ham sammen med 2 andre, at få kontakt med de forreste. Men kun i et kort øjeblik, så kom endnu et sidevinds stykke, og igen satte Glud & Marstrand fart på. Det betød at ikke blot Peter, men også Jonas måtte slippe de forreste. Dette var status de rytterne kørte ud på 3.
omgang. Her var uheldet ude efter Odder, da både Morten, og Lars blev impliceret i et styrt. Lars kom dog hurtigst på benene igen, og kom op foran igen. Morten derimod, måtte forlade løbet med en forslået hånd. Oppe foran styrede Glud & Marstrand stadig løbet, og på 4. omgang måtte Lars også slippe, dog sammen med 4 andre ryttere. Det betød at gruppen kunne holde 2. gruppe væk. Oppe foran sad kun Thomas tilbage, men kræfterne rakte kun til 8. pladsen trods en i hæderlig kamp mod de mange Glud & Marstrand folk. Lars kom ind som nr. 14, mens både Peter og Jonas fik reddet sig præmier som hhv. nr. 16 & 17. Jacob gik tidligt i bad.

Morten ude i 4 uger
Efter sit styrt i Hobro, lørdag, var Morten (lille billede) i dag (søndag) en tur forbi skadestuen.
Det viste sig at "noget i hånden" var brækket. Morten skal nu gå med hånden
i gibs i ca. 4 uger. det er ærgeligt både for teamet og Morten selv, der
havde været rigtig godt kørende i år, ikke mindst i Hobro, da uheldet var
ude.

Løb i Randers
Efter et hårdt løb i Hobro lørdag, var det en træt flok Odder ryttere der startede i Randers i dag (søndag). Og med Morten Mikkelsen ude, havde holdet mistede en af de store motorer.
Tidligt i løbet stak 4 mand af sted, og så var det løb kørt. I feltet blev der kørt afventende, idet de fleste nok ventede på at Glud & Marstrand, efter deres store dominans lørdag, igen ville tage initiativet. Men strækningerne med sidevind var ikke lange nok, og flere ryttere var kommet med friske ben, så der kom aldrig rigtig spredning. På den 4 og sidste af de store omgange (der resterede også 5 små), kom endnu 5 mand af sted. Lars forsøgte at komme med, men blev fanget på mellem hånd, og kom hurtigt tilbage. Da Peter blev sat tidligt, Jacob kørte sit eget "overlevelsesløb", og Thomas meldte dårlige ben, var der ikke andet at gøre for Lars, Jonas og Mads end at prøve at lukrere på løbets udvikling. Især Jonas og Lars begyndte at køre aggressivt, mens Mads skulle vente på en evt. spurt. Da feltet kørte ud på de små omgange lykkedes det endelig Jonas at komme af sted i en lille gruppe. Flere ryttere kom op, så der nu sad 9 mand. Inden feltet kom ud på sidste omgang fik Lars revet sig løs, sammen med 2 andre. De jagtede intenst de 9 ryttere som hurtigt kom inden for synsvidde. Med få km til mål, måtte Jonas dog slippe gruppen han sad i, og faldt tilbage til gruppen med Lars, og de nåede dog aldrig op til de 9 mand. I spurten blev Jonas 2, og dermed nr. 19, mens Lars blev 4 og sidst, og dermed 21. Hvilket betød at Lars fik den sure placering, som første mand til ingenting. Mads og Thomas kom ind i det splittede felt kort efter, mens Jacob kæmpede sig igennem i en lille gruppe, et par minutter senere.


10 seneste nyheder:
25-05-2017 1. dag af Tour de Himmelfart
25-05-2017 Communique no. 1
25-05-2017 Communique nr. 1
24-05-2017 Technical guide for Tour de Himmelfart 2017
24-05-2017 Teknisk guide fra kommissærerne
23-05-2017 Meeting Wedensday evening
23-05-2017 Ledermøde onsdag d. 24-5 KL. 21.00
21-05-2017 Succesfuld weekend for Odder cykel klub
21-05-2017 Tour de Himmelfart sætter rekord
18-05-2017 TREK leverer alle etapepræmier
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
DM / Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet