Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Igen igen igen

30-10-2004 af Martin Kajberg Jensen (fra vinderholdet)
"Jamen det blev endnu engang bevist at det er godt at vi cykelryttere ikke er fodboldspillere, og det er godt at lederne ikke er cykelryttere!" Så kort og præcist kunne Martin Sørensen formulere rytternes spil ovenpå ENDNU et nederlag til leder/A-rytter holdet.

4 kampe spillet - 4 sejre til lederne!

Kampen fik ellers en livlig start, da Jacob Kodrup kort inde i kampen fik en friløber, som han på flotteste vis fik omsat til mål. I forbindelse med målet foretog Torben "Ferguson" Kodrup et par taktiske udskiftninger på lederholdet, og boldet var dårligt nok givet op før Henrik "Bager" Lynggaard kunne sætte foden på bolden så den røg sikket i mål uden chance for rytternes målmand, Flemming.
Herefter drev spillet frem og tilbage på den regntunge bane indtil en mindre dommerskandale bragte rytterne foran. Jacob Kodrup stod MINDST 4-5 meter offside, men af uforståelige grunde, så forblev dommerens fløjte tavs, og Jacob kunne dermed sætte bolden forbi målmand Poul "Plankeværk" Pedersen.
Stillingen 1-2 holdt frem til pausen, hvor rytternes manager Torben "Wenger" Søndergaard holdt en pep-tale til sine tropper.

Og pep-talen virkede. Lederholdet stod perfekt på banen og rytterne blev effektivt holdt væk af den stærke forsvarskæde. Og ca. midt i halvlegen kom så den fortjente udligning. Selv rytterne må synes at det var på tide at lederne fik scoret, for udligningen faldt nemlig efter et selvmål at målmand Flemming. Et præcist hjørne blev lagt ind over og bedst som Flemming skal til at gribe bolden, så går Martin Sørensen i ryggen på ham, og Flemming kommer så til at fumle bolden i mål.
Lederne blev ved med at sidde hårdt på kampen og kort før tid faldt kampens sidste og flotteste mål. Bager blev nedlagt af Lau, og selvom det lignede et straffespark, så valgte dommer Bo at det skulle være et frispark lige uden for feltet. Men hvad gør det, når lederholdet råder over Peter "Beckham" Lundblad. Med et yderst velplaceret spark røg bolden op i den øverst højre krog. Rytterne kunne intet stille op ved skuddet. Måbende kunne de se bolden sejle op i krogen!

Dermed var lederne fortjent foran 3-2, og kunne sikkert køre sejren hjem. Rytternes fustrationer kom især til udtryk ved Per Juel, der valgte at nedlægge Mickael Jørgensen. Heldigvis var skaden umiddelbart ikke så stor, så mon ikke en undskyldsbajer klarer den sag til aftenens klubfest!

Kort tid efter kunne dommer Bo så fløjte kampen af og lederne kunne igen igen igen igen række armene i vejret og har der dermed håneretten ENDNU et år!

Se billeder fra kampen


10 seneste nyheder:
23-06-2017 Grill-aften fredag den 30/6 er AFLYST
21-06-2017 Optakt: De Danske Mesterskaber
19-06-2017 Weekendens løbsreferat
12-06-2017 Løbsreferat - Master DM, Fyen Rundt og GP Horsens
06-06-2017 Lindberg Sport Løbet Hammel - Løbsreferat
05-06-2017 Odder succes ved Tour de Himmelfart
04-06-2017 Herning Marcello Bergamo Cup - Løbsreferat
03-06-2017 Silkeborg Marcello Bergamo Cup - Løbsreferat
02-06-2017 Se højdepunkter fra Tour de Himmelfart 2017
29-05-2017 Evaluering Tour de Himmelfart
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
DM / Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet