En tur i asfalten kostede en placering blandt de 10 bedste for Mads Prangsgaard i SparNord Etapeløbet der blev kørt på vejene omkring Herning og Holstebro. Trods uheldet, der betød at Mads ikke fuldførte tredje etape, bevarede han en plads i præmierækken og sluttede som nr. 16 sammenlagt.
Andreas Urbak og Nicolai Mondrup Jensen var også begge til start alle tre dage. Andreas havde et løb på godt og ondt, højdepunktet var en flot 11. plads på løbets anden etape, mens en punktering og et styrt på henholdsvis første og tredje etape ikke gav anledning til de store smil. Styrtet på tredje etape betød at Andreas måtte stå af.
Nicolai kæmpede flot alle tre dage. Og formåede som eneste Odder rytter at fuldføre tredje etape. Nicolai viste god moral gennem hele løbet, og fik kørt fin fart i benene frem mod løbet i Odder 23. april.
Hos yngste drenge havde patrick Leth fundet vej til start alle tre dage. Han havde også tre dage der bød på god fight. |