En 3. og en 6. plads var den kontante afregning til Odders drengeryttere i Kvickly Odder Løbet.
Hos yngste drenge hentede Patrick Leth en podieplads, mens Mads Prangsgaard blev nummer 6 i ældste drenge 1.
Samme felt havde Nicolai Mondrup Jensen, Christian Vestergaard og Andreas Urbak til start. Nicolai arbejdede vanen tro hårdt og sled sig i mål lige udenfor præmierækken. Andreas og Christian kom i mål lidt efter en godkendt indsats.
I ældste drenge 2 havde Odder Andreas Pedersen og Esben Vestergaard med i feltet. De fandt begge en fin rytme og gennemførte løbet.
Hos mellemste drenge var Mads Carlsen, Emil Selvig Nielsen, Emil Mortensen, Lasse Brunsgård, Sebastian Andersen og Robert Bækhøj bag startsnoren. De seks ryttere gav alt hvad de havde på den krævende rundstrækning. Emil Mortensen sluttede længst fremme. Men alle drengene gennemførte løbet og fik god løbserfaring med i bagagen. |