Høj sol og en del vind var det der mødte vores hold på 9 ryttere idag!Der blev kørt stærkt fra start og da et GLS udbrud hurtigt kom afsted, var vores rytter aktive med at få det kørt ind, og det lykkedes!
Knap så godt var det, at en enlig GLS mand fik lov at stikke og han holdt hjem. Alligevel var det et godt løb set med Odder øjne, da vi efter de 108 km havde hele 5 Odder ryttere i præmierækken:
Charlie 5
Christopher 9
Jacob Gye 12
Jesper 13
Mathias Friis 14
For Jesper og Mathias var det endnu et bevis på deres store formfremgang siden sæsonstarten, og de kom begge hjem med feltet og i samme tid som resten af Odder drengene!
Knap så god en dag på kontoret havde Morten, Mark, Kristian og Mathias Poulsen, men heldigvis ingen styrt så alle er klar igen! |