Det er nu du skal begynde fortræningen og starte planlægningen til de 2 store motionsbegivenheder som Det 3. Hjul afholder i forbindelse med byfesten i Odder.
Reserver allerede nu mandag den 31. juli til Odder City Løb og onsdag den 2. august til Hads Herred Rundt.
Vi håber at alle vore faste medhjælpere allerede har reserveret begge dage. Vi får brug for flere medhjælpere til Odder City Løb i år, for at styrke sikkerheden på ruten som i øvrigt af samme grund er blevet ændret. (Se kort)
Hads Herred Rundt har i år 25. års jubilæum, så dette vil blive fejret med forskellige festlige indslag.
Omkring den 15. juni vil brochurerne og plakaterne være klar og omdelt på de sædvanlige steder. Vi gør opmærksom på at der kun bliver tilmelding til begge løb i Kvickly og på Hjemmesiden.
Mere information følger om begge løb, når vi nærmer os.