Når drengeafdelingen lørdag morgen ankommer til Belgiens bjerge i Ardennerne er det med en trup med masser af selvtillid og fart i benene.
Ugens program indledes søndag med deltagelse i lokale cykelløb. OCK stiller med ryttere i alle drengeklasser samt i ungdom.
Hos de yngste skal det blive spændende at se om blandt andre Patrick Leth kan matche de bedste belgiske ryttere.
I ældste drenge stiller Odder med et stærkt hold, der kommer til Belgien med en række topplaceringer fra danske løb. Senest med Daniel Malmros Christiansen og Mads Prangsgaard i hovedrollerne.
Ugen byder desuden på træningslejr i det udfordrende terræn i Ardennerne.
Vi håber i ugens løb at bringe små reportager samt billeder fra Sankt Vith.