Efter UCI-løbet i Luxemburg blev Kasper Eibye i det sydlige, for at træne og forberede sig til august måned, hvor flere vigtige løb venter. Kasper kørte i weekenden et enkelt løb for sit Tyske hold - Team Coogee Saar. På en 11 km lang rundstrækning med en 3 km stigning, sad Kasper fra start af med i den 10 mands gruppe der kørte hjem, men måtte desværre forholdsvis tidligt i løbet slippe gruppen på stigningen og falde tilbage i feltet, hvor det blev til en samlet 16. plads. Derudover blev det til en enkel spurtpræmie, mens Kasper var i frontgruppen.
Denne weekend går det så løs i det traditionsrige Tour de Namur, der er et belgisk IC løb over 5 dage og 6 etaper (730 km). Løbet er godt besat, og byder på nogle rigtig hårde dage i området hvor dette års Giro de Italia startede. Løbet kan følges på www.rnv.be. |