Med Lillebælt i baggrunden, var der onsdag aften budt op til 47 hårde kilometers landevejsløb i fynske Strib.
Andreas Pedersen, Nicolai Mondrup Jensen, Daniel Malmros Christiansen og Mads Prangsgaard viste klubdragten frem i ældste drenge feltet.
Ovenpå en hård tirsdagstræning var løbet primært en del af forberedelserne frem mod DM, der køres om lidt mere end 14 dage i Vejen.
Feltet på godt 40 ryttere blev hurtigt spilittet i mindre grupper. I første felt sad Mads Prangsgaard, mens Andreas og Nicolai var placeret lidt længere tilbage.
Daniel var uheldig, da han fik defekt allerede på første omgang og måtte udgå.
Løbet blev afgjort i en spurt i førnævnte frontgruppe, og her spurtede Mads sig til en 7. plads i en tæt finale.
Næste opgave for drenge/pige afdelingen er gadeløb i Esbjerg fredag aften samt landevejsløb i Rønde på lørdag. |