Det blev overordnet set en enkelstart på det jævne for Odder Cykel Klubs ungdomsryttere. Det blev til en flot 16. plads til Kristian Haugaard som blev den eneste præmietagende Odderrytter. Kristian kommer selvfølgelig også i A-finalen, hvor han før følgeskab af Søren Kristensen, Morten Rasmussen og Kasper Rosenberg.
 Kristian Haugaard spurter de sidste meter hen mod målstrengen.
Anders Leick kæmpede vanen tro med hvad han havde og kom godt igennem de 16 km. Han nåede dog ikke blandt de ryttere som kommer i A-finalen, men Anders er parat til at kæmpe videre i B-finalen i morgen!
 Anders Leick i fuldfart på den 16 km. lange enkeltstart.
Punktering til Frederik
Det så længe ud til at Frederik Nielsen skulle køre en god enkelstart. Frederik hentede den foran-startende rytter allerede efter 6 km, men blev samtidig ramt af en punktering på forhjulet. Trods et forhjul der tabte mere og mere luft kæmpede Frederik dog flot videre for at kvalificere sig til A-finalen. Det lykkedes dog ikke for Frederik, og han er derfor at finde i B-finalen i morgen. Rigtig surt for Frederik, der dog i morgen kan vise at han retteligt hører til i A-feltet!
 Frederik Nielsen på startrampen, få sek. inden start.
I morgen køres der linieløb i ungdomsklassen fra kl. 8:00. |