Andendagen af DM blev en fin en af slagsen for Odders drenge/pige-afdeling.
Kronen på dagen var ældste drenges samlede 2. plads i DM for hold. Daniel Malmros Christiansen, Nicolai Mondrup Jensen og Mads Prangsgaard stod bag præstationen. Den flotte placering kom i hus i kraft af tre placeringer i top 20 af de 187 startende ryttere.
Nicolai var hurtigst som samlet nr. 9, Daniel sluttede som nr. 15 og Mads som nr. 17.
Dermed er de tre også klar til at køre A-finale i linjeløb søndag.
 Nicolai Mondrup Jensen, Daniel Malmros Christensen og Mads Prangsgaard med dagen flotte præmiehøst.
I ældste pigeklassen sørgede Julie Leth for endnu en toppræstation, da hun sled sig til en flot 4. plads. Dagens sidste præmie hentede Patrick Leth i yngste med en placering som nr. 11.
 Julie Leht kommer i mål, på den 16 km. lange enkeltstart.
I mellemste klasse kom Emil Mortensen og Lasse Brunsgaard i A-finalen, mens de øvrige drenge fik plads i B-finalen.
Hos de ældste blev det ligeledes til B-finale for Andreas Urbak, Christian Vestergaard og Andreas Pedersen. |