Motivationen er helt i top hos Mads Rydicher inden starten på årets 6-dagsløb: "Jeg regner med en top 3, som efter sidste års resultat skulle være realistisk, da jeg blev 3 sidste år med samme makker som nu, Thomas Kristiansen (GLS). Vi føler begge at vi er i god form og vi vil gøre alt for at vinde, men stadig er det en god forberedelse til vores træningslejr i Nice og ikke mindst sæsonstart."
6-dagsløbet bliver kørt med en jagt hver dag, dog ikke dag 5. hvor der køres en flyvende 1000 m på tid med skift. Her markerede Mads og Thomas sig fint sidst år, og Mads forventer meget af denne disciplin: "Vi har tidligere kørt på 1 min og 2 sek, så vi kører efter bedste tid i denne diciplin."
Ud over Mads Rydicher vil også Jannik van Dijk og Morten Høberg deltage. Du kan læse mere om rytternes oplevelser under omkring 6-dagsløbet her på hjemmesiden i de kommende uger. |