Ligesom Mads Rydicher er både Morten Høberg (billedet) og Jannik van Dijk ved at forberede sig til det kommende 6-dagsløb.
Morten skal køre sammen med Rasmus Damm, CK Fix Rødovre. Det er første gang han skal køre UIV Cup, mens Rasmus kørte det sidst år. Morten er meget spændt på tempoet, men han er ikke i tvivl om at der bliver kørt med høj fart. Men han håber på at han sammen med Rasmus kan være med i den bedste halvdel af feltet, og vigtigst af alt, så tror han også på det: "Formen er OK og bruger løbet til forberedelse til sæsonen" udtaler Morten.
Jannik håber også på et godt resultat, og ligesom Morten tror han også på at det kan lade sig gøre. Jannik stiller til start med Philip Nielsen fra Fix Rødorve, og Jannik betegner Philip som "en hurtig mand".
Løbet vil Jannik bruge til at få formkurven på den rette vej frem mod sæsonstarten, og noget kunne tyde på at det går den rigtige vej, for Jannik og hans makker blev nr 2 i parløbet i et stævne i Ballerup torsdag den 18. "Vi har aldrig kørt så godt sammen, som vi gør nu og det bliver bare bedre og bedre for hvert gang vi kører" udtaler Jannik og fortsætter: "Så derfor forventer jeg et godt resultat"!
|