Lørdag var der dømt første træningsdag. Kl 9:50 gned rytterne det sidste søvn ud af øjnene, mens de fik instrukser om dagens træningstur af Brian Henriksen og Torben Kodrup. Kl. 10:00 trillede rytterne så langsom afsted mod Vence, men efter blot 1500 meter skete katastrofen. Kasper Rosenbergs gear kammede over og pludselig fandt han sig selv liggende på asfalten. Det blev hurtigt klart at han havde slået kravebenet, og at han var for forslået til at deltage i dagens træning, og han blev derfor sendt tilbage til lejlighederne. Det viste sig dog hurtigt at det nok ikke bare var et slag der gjorde at Kasper havde ondt. Heidi og Mickael kørte derfor med Kasper til tjek på hospitalet, og her blev de værst anelser bekræftet: Kravebenet VAR brækket! Heldigvis ligger knoglerne fint, så Kasper skulle ikke blive på hospitalet, men han skal alligevel flyves hjem til Danmark til videre behandling. Det er endnu ikke bestemt hvornår Kasper skal med en flyver hjem til Danmark, men det bliver nok i løbet af i morgen, søndag.
Kasper tager dog situationen med ro og er ved godt mod.
Dagens træning gik herefter godt uden øvrige uheld. Der var et par mekaniske skader hist og pist, men ikke noget som chef-mekaniker Poul ikke kunne rette!
Dagens rute gik over Vence til Col de Vence, herefter kørte ungdom mv direkte til Goudon, mens eliterytterne på Team Reelight kørte en lille tur inden de efter endnu en tur op ad Col de Vence kørte over Goudon hjem. Ungdomsrytterne kørte ca. 95 km, mens eliterytterne kørte omkring 145 km.
Dagens afsnit af "Nice Nice News" kan nu ses herunder!
Dog kan du ligesom sidste år også nøjes med at se billeder: Se billeder fra træningen lørdag
Chefmekaniker Poul har også taget en del billeder fra træningen: Se billeder fra træningen lørdag |