Onsdag var bjergdag! Rytterne fik lov til at trille de første 10 km inden de blev sendt op ad dagens første stigning fra Saint-Martin-du-Var mod Levens. Herefter drejede ungdomsrytterne fra og kørte hjem mod Carros, hvor der blev kørt race på en ca. 15 km lang rundstrækning, med en stigning undervejs på mere end 5 km.
Eliterytterne fortsatte mod byen Contes, og her begyndte dagens stigninger for alvor. Først opad Col de Vence og derefter begyndte rytterne opstigningen mod Col de Turini - et bjerg på 27 km med en gennemsnitsstigning på 5%.
Mod toppen drejede rytterne dog mod Col st Roch for derved kunne de komme tilbage mod Contes og derfra hjem. Rytterne kørte omkring 120 km, men der blev virkelig lukket op for væddeløbet i dag, og det var en flok trætte ryttere som kom hjem til ferielejlighederne i Carros.
Desværre var der skruet godt ned for sommervejret i dag, og det blev kun til ca. 10-12 grader og henunder aften kom der endda lidt regn, men vejrudsigten for i morgen ser lovende ud, så her er det planen at rytterne skal ud på en lang og forholdsvis flad tur.
Dagens afsnit af "Nice Nice News" kan ses her:
Se billeder fra træningen onsdag |