Eliterytterne havde i dag en "kør-langt-dag", mens ungdomsrytterne ville op i højderne og hilse på bjerggederne. Derfor kørte eliterytterne fra start ned mod kysten og derfra ud mod Antibes, Cannes og til sidst mod Saint Raphaël hvor rytterne holdt frokostpause, inden de vendte om og kørte samme vej tilbage i alt 170 km.
Rytterne havde perfekt vejr til at nyde dagens lange køretur, for ud på eftermiddagen sneg temperaturen sig op på 22 grader. Samtidig var det en utrolig flot tur langs kysten og især omkring St. Raphaël er der utroligt mange flotte røde klipper.
Ungdomsrytterne havde derimod ønsket at køre mere i bjerge og det fik de så også lov til. Flemming tog dem med over Col de Vence (10 km), Goudon (ca. 6 km) samt Col de l'Êcre (6,2 km) og de kom i alt ud på 130 km. Det var en flok meget trætte men tilfredse ungdomsryttere som kom hjem til lejren.
Kasper Rosenberg afsted fra Nice
Torsdag fik Kasper Rosenberg den gode nyhed at han slipper for den ca. 300 km lange biltur til Grenoble, for han skal i stedet for fredag middag med et fly direkte fra lufthavnen i Nice og til København. Her skal han videre til Billund hvor en ambulance kører ham videre til Horsens Sygehus.
Dagens afsnit af "Nice Nice News" kan ses her:
Se billeder fra træningen torsdag |