Søndag var flere af Odder Cykel Klubs ryttere til start i SSC løbet i Tjæreborg.
Jakob Vistisen var til start i yngste klassen i sit kun tredje cykelløb og han blev nr. 6! Rigtig flot!
I mellemste var Patrick Leth og Mads Malmros Christiansen til start. Mads punkterede og var dermed ude af løbet. Patrick gennemførte løbet.
Andreas Ø. Pedersen og Mads S. Carlsen var til start i ældste klasse. Begge ryttere lå sammen i en gruppe, men der blev ikke samarbejdet. Da der kom 2 ryttere op bagfra, blev der angrebet. Andreas kørte så med og vandt spurten i den gruppe. Mads kom ind i en gruppe ca. 2 min efter Andreas.