Andendagen af Youth Tour blev afviklet i det kuperede terræn syd for Holbæk. Odderrytterne havde noget at revancere efter fredagens noget tynde indsats.
2. etape var 14,8 km. enkeltstart på en teknisk svær og med flere bakker på den sidste del at ruten.
Odderdrengene gjorde det rigtigt godt, med Kristian på en flot 5. plads, kun 20 sekunder efter vinderen Sebastian Lander fra Køge. Søren blev 13, Morten 16, Frederik 25, Nicolai 56, Andreas 68, Mathias 72 og Anders 102.
Samlet er Kristian herefter nr. 7, Søren 16, Morten 19, Frederik 26, Andreas 79, Mathias 91 og Anders 100. Nicolai er efter sit styrt fredag med følgende tidsstraf nr.106.
3. etape var løbets kongeetape, et 80 km. landevejsløb på en meget kuperet rute. Der blev fra start kørt stærkt, hvor det ene udbrud fulgte det andet. Odder var flot repræsenteret i de fleste, på 3. omgang var Frederik af sted med 2 andre ryttere, men de blev desværre indhentet efter 1 omgang. Feltet var efterhånden delt op i et hovedfelt med ca. 25 ryttere og herefter mange mindre grupper. I frontgruppen var både Kristian, Frederik, Morten og Søren med, mens Andreas sad i 2 gruppe, mens Nicolai, Mathias og Anders kæmpede rigtig godt i deres grupper. Så det så rigtig godt ud.
Løbet blev imidlertid stoppet af Politiet efter 4. omgang fordi rytterne kørte for meget i venstre side af vejen, hvorefter etapen blev aflyst.
Den samlede stilling er herefter den samme som efter enkeltstarten.
Søndag køres så den afsluttende etape på årets DM rute med start og opløb midt i Roskilde.
|