Stop, løbet er forbi. Sådan lød beskeden til det ca. 80 mand store ungdomsfeltet i søndagens landevejsløb ved Gedved.
Beskeden kom midt på anden omgang og var et resultat af, at feltet ikke overholdt færdselsreglerne. Beslutningen blev taget af løbets kommisær og faldt efter gentagene advarsler om at færdselsloven skal overholdes.
Beslutningen skabte ikke uventet frustration hos ryttere, forældre og trænere.
Rytterne havde afgjort en del af ansvaret. De skal til enhver tid overholde færdselsreglerne. Først og fremmest fordi det handler om sikkerhed, der er ikke råd til at gå på kompromis.
Men mon ikke valget af rute vil give anledning til debat. Ca. 10 km på hovedvejen mellem Horsens og Skanderborg er ikke det bedste valg til et cykelløb med 80 ryttere.
Beslutningen om at lade enkelte rytteres mangel på respekt for færdselsloven gå ud over et helt felt, kan afgjort også debatteres. Den kollektive straf virkede ikke præventivt. Det havde været langt mere effektivt at pille de pågældende trafiksyndere ud af løbet.
Efter feltet kom i mål blev rytterne samlet til en fælles orientering om baggrunden for aflysningen. Her blev det klart udtrykt at seancen kun var ryttere. Alligevel valgte alt for mange forældre at trodse henstillingen.
 Rytterne blev indkaldt til samling, hvor forældre og trænere ikke måtte deltage. Alligevel stod der mange forændre og trænere i flokken!".
Når forældre ikke engang kan efterleve sådan en klar og tydelig besked, optræder de ikke just som rollemodel for de unge vi gerne vil have til at opføre sig ansvarligt!
Ovennævnte er udtryk for Flemming og Dans personlige mening, og er ikke et udtryk for Odder CK's holdning.
|