Odders kommende juniorrytter Søren Kirkegaard vandt suverænt det Danske mesterskab i enkeltstart der blev afviklet fredag i Roskilde.
Søren kørte de 26,4km i tiden 35.15, hvilket var 29 sekunder bedre end nr. 2.
Odder havde også Jesper Hansen til start, Jesper tog mest løbet som forberedelse til linieløbet på søndag.
Ungdomsrytterne var også med, mest for at lære både det at køre på enkeltstartscykler og også at køre juniorgearing. Søren kørte en rigtig fornuftig tid og placerede sig som nr.31, hvilket var 7 bedste tid blandt de deltagende ungdomsryttere. Kristian blev nr. 47 og Frederik 62.
Søndag afvikles det Danske mesterskab i linieløb og her stiller alle rytterne også op. |