Odder Cykel Klubs ungdomsrytter Søren Kristensen fik en yderst flot 5. plads ved det netop kørte DM i linieløb for juniorryttere. Søren kørte fra feltet ca. 1200 meter fra mål og det lykkedes ham at holde det jagtende hovedfeltet bagved hele vejen til målet.
Desværre var der på dette tidspunkt allerede kørt fire ryttere over stregen, med en suveræn Rasmus Guldhammer forrest.
En anden ungdomsrytter som var med til at sætte et stort aftryk på finalen var Kristian Haugaard. Han var med i det afgørende udbrud sammen med Rasmus Guldhammer og Nicki Rasmussen. Dog måtte både Nicki og Kristian se Rasmus køre væk alene til en flot DM sejr.