Så er alle resultater fra Odder City Løb 2007 indtastet. I alt 188 løbere har fået registreret en tid og den komplette resultatliste kan du finde her: Odder City Løb 2007.
Ukendte løbere Enkelte ryttere var desværre ikke indtastet korrekt inden løbet gik i gang, og vi har derfor ikke deres navne. De fremgår derfor som "ukendt" på resultatlisten. Hvis du er en af de "ukendte" eller kender en, så kontakt os, så retter vi navnet til.
Diplomer Der var desværre lidt problemer med udskrivning af diplom. Vi fik først gang i printeren da de sidste løbere var kommet i mål. Derfor var det kun ca. 10 personer som fik udskrevet deres diplom. For at råde bod på dette udprintes alle diplomer og lægges i informationen i Kvickly Odder fra på torsdag den 2. august. Det er også muligt at hente diplomet onsdag aften (den 1. august) på torvet i Odder i forbindelse med Hads Herred Rundt. Diplomerne kan hentes i tilmeldingsteltet efter at alle cykelrytterne er sendt afsted.
Billeder Der blev taget lidt billeder til Odder City Løb. Disse billeder kan ses på denne hjemmeside fra tirsdag den 31. juli om aftenen.