Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Ringbredde fra UCI-point i Scandinavian Open 1.2

05-08-2007 af Team Reelight
Med Kasper Eibye på 10. pladsen, den svenske U23-mester Erik på 17. pladsen og et godt holdarbejde leverede Team Reelight en ny solid præstation.
Det 1.2 kategoriserede løb blev kørt i Sverige på en 11 km. teknisk, hurtig rute med en lille bakke. Der skulle køres 17 omgange, i alt 187 km. Reelights taktik var at være afventende og kun køre med i større udbrud. Og den taktik var der tilsyneladende også andre hold der havde valgt; for efter 7 km. lod feltet en 7 mandsgruppe køre væk, og så skete der stort set ikke noget de næste 140 km. Det var rent udmarvningsløb hvor folk blev sat bagfra en efter en. Da der manglede 40 km., var feltet reduceret fra 100 til 65 mand, og udbruddet havde ca. 5 min. Det begyndte at trække op til løbets killpoint: Skulle der jages, eller skulle der stikkes? Kasper var på stikkerne og fik kæmpet sig med da en 7 mandsgruppe kørte fra. Men feltet ville ikke lade dem køre og hentede dem efter 5 km. Så besluttede Christian Moberg, der ikke følte sig godt kørende, at ofre sig i jagten, og så kom der gang i sagerne. Med 26 km. tilbage var udbruddets forspring reduceret til 3. min, og nu tog Kalev Chocolate-holdet, der havde mistet deres mand i udbruddet, over sammen med Team Sparebanken. Kasper, Erik og Morten Høberg holdte armene inde i vognen, mens der blev kørt kraftigt ind på udbruddet, og ryttere hvirvlede af bagfra som blade i efterårsvinden. Den intensive jagt betød at resterne af hovedfeltet kunne køre om 3. pladsen. Erik prøvede uden held at køre væk inden spurten og måtte derfor tage til takke med en 17. plads. Kasper - der havde brugt en del kræfter på opkørslen til udbruddet tidligere i løbet - kørte en pæn spurt efter omstændighederne og endte på 10. pladsen.
Høberg, der havde siddet med fremme hele løbet, måtte slippe på bakken på sidste omgang, men gennemførte som nr. 50. Nyoprykkeren Kristian Skov havde fået kam til sit hår i UCI-løbet og måtte naturligt nok slippe efter at have dækket fronten i den første fase af løbet. Han udgik kort efter.
Alt i alt en solid præstation. Og det tegner rigtig godt for Fyen rundt på Søndag.


10 seneste nyheder:
02-12-2020 B og U arrangement tirsdag 15. december kl. 1800
04-11-2020 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2020
26-10-2020 Der er stadig generalforsamling på tirsdag - se opdaterede coronatiltag her
18-10-2020 Husk at komme til generalforsamlingen tirsdag d. 27. oktober 2020 kl. 19:00
12-10-2020 Klubfest - aflyst
01-10-2020 Christoffer Borre på podiet!
24-09-2020 Indkaldelse til generalforsamling 2020
21-09-2020 Team Vifra Kvickly Odder med gode resultater!
14-09-2020 Første gang er ikke altid lykkens gang
14-09-2020 Vandrepokaleer
 


 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Trek Cross