I morgen tager Team Kvickly Odder til Belgien hvor de skal køre tre løb. Kermesseløb torsdag og lørdag i Bellegem og Thorhout, og Challenge des Hesbaye (1.12). på søndag i Trogne.
De nye Nishikier er ved at være fintunet, og det er fremragende materiel ifølge sportschefen. ”Først og fremmest er det en fantastisk stiv ramme. Alt den kraft du leverer, ryger lige i bagdækket, og den ligger klippefast på linien i kurverne. Alligevel er den meget komfortabel; jeg kiggede forkert på mit rutekort i søndags og kom til at køre små 7 timer, men jeg fik hverken ondt i hænder, ryg eller andre steder. Jeg plejer ellers at være både stiv og øm diverse steder efter 5. SRAM-gearskiftet er nyt for os, men man vænner sig lynhurtigt til det. Så vi glæder os rigtig meget til deres ilddåb på torsdag”. Resultaterne fra løbene tikker ind så snart de foreligger.
Så hæng på de nærmest dage |