Odder Cykel Klub's Junior Team stillede i dag til start i GP Trogneé i Belgien. Teamet stillede til start med næsten fuldt hold, idet kun Jesper Steen Andersen manglede.
100 ryttere stillede til start i løbet, herunder blandt andre 7 ryttere fra Quick Step's juniorhold, inklusiv den belgiske juniormester. Der skulle køres 18 omgange á 5 km.
Der blev kørt meget stærkt, og gennemsnitsfarten for løbet var over 42 km/t. Der var løbet igennem mange udbrudsforsøg, og Odderrytterne var også meget aktive, blandt andet forsøgte Kasper Eibye flere gange at komme fri.
Det lykkes to ryttere at komme fri fra feltet og kømme alene til mål foran et jagende hovedfelt. En meget velkørende Frederik Sørensen prøver at stikke af sted 1. km før mål, men bliver kørt ind af den belgiske mester med 300 meter igen. I hovedfeltets spurt bliver Kasper Eibye nr. 4 of dermed nr. 7 i løbet, lige foran den belgiske mester. Joakim Steen blev nr. 27, Christian Pedersen blev nr. 31, Frederik Sørensen nr. 33 og Kasper Jessen nr. 37. Kasper Jessen viste altså rigtig god form, selvom han først fik gipsen af armen i mandags. |