Efter 2 knækkede kæder, en masse mudder og 24timer i sadlen kom vores 4 mands mtb hold i mål på en absolut hæderlig 6. plads til det årlige Vilhelmsborg 24hrs Race!
En masse klubmedlemmer havde lagt vejen forbi og kom med opmuntrene tilråb - Tak for det!
Efter en del styrt på den berygtede sandbakke fik Lars styr på teknikken og var især mod slutningen holdets absolut stærkeste. Efter al den drama bliver det måske lidt kedeligt at munke den over Vennelundsvej kommende søndag??
At blive vækket kl 02.00, iføre sig vådt cykeltøj og begive sig ud i den mørke skov, som de kraftige lygter heldigvis oplyste som var det Strøget i Odder juleaften, er en oplevelse der sætter sig godt fast på nethinden!
Måske vi stiller med 2 hold i 2009??
Foto: Andreas Ø. Pedersen (Cykelsporten.dk) |