Dagens træning gik i samlet flok fra lejren i Carros, til byen Châteauneuf som ligger i bunden af opstigningen til Gourdon. Her blev dagens første interval, på 7 km, kørt op ad bjerget til Gourdon . På toppen af Gourdon drejede ungdomsrytterne + det løse hjem, via Col de Vence, Le Broc og Bouyon hjem til Carros.
En tur på 95 km.

Resten kørte videre op 7 km til Col de L’Êcre eller ”Col det meget svær at udtale”. Her vendte yderligere en trio ryttere hjem, mens den sidste flok på ca. 16 ryttere forsatte videre af omveje til Grasse.
Fra Grasse kørte rytterne af hovedvejen D2210 hjem til hytterne i Carros, med 150 km i benende.

I morgen venter der rytterne en velfortjent hviledag, hvor caféen i Antibes forventes at få besøg. |