Team Energi Fyn var lørdag samlet i Odder. Det var kun Ranneries, som ikke deltog, da han er med landsholdet på træningslejr. Rytterne startede ud med træning anført af Simon Borchmann og efter træningen og en fortjent frokost, blev rytterne præsenteret for sæsonens program både i Danmark og i udlandet. Efterfølgende præsenterede rytterne deres målsætning for 2010 i samarbejde med Sportsdirektør Anders Fialla og Coach Simon Borchmann.
”En af Team Energi Fyns målsætninger i 2010 er Post Danmark Rundt, og alle var enige om, at det er realistisk mål,” fortæller Sportsdirektør Anders Fialla.
Teamet har 7 ryttere, der allerede har kørt Post Danmark Rundt tidligere, og det er Andreas Frisch, Thomas Guldhammer, Jacob Kodrup, Jakob Bering, Christian Ranneries, Rasmus Fjordside og Søren Pugdahl, derudover har holdet flere talentfulde ryttere, og det er Kristian Haugaard, Mads Meyer, Christian Kreutzfeldt, Rasmus Sterobo og den erfarne rytter Kasper Malmkjær.
Se lidt flere billeder fra samlingen under "billeder" af cheffotograf Poul Pedersen. |