Odder CK-rytteren Lars Ejaas kørte lørdag en andenplads hjem, da der i Varde blev afholdt cykle-cross, hvor Ejaas kom med god form i ryggen. Forrige weekend blev der nemlig kørt DM, hvor Odder-rytteren viste gode takter.
I dagens løb måtte han dog se sig slået af Henrik Viergang fra JC Cykelklub, der løb af med sejren, mens Lars Ejaas henviste Benny Anderson (Åstorps CK Sverige) til tredjepladsen, mens han selv tog sig af andenpladsen.
Dameholdets Nikoline Hansen, der sidste weekend gentog DM-titlen, vandt i dagens løb foran Anette Damgaard Andersen fra CK Århus.
Resultat af B-klassen
1. Henrik Viergang (JC Cykelklub)
2. Lars Ejaas (Team Kvickly Odder)
3. Benny Anderson (Åstorps CK Sverige)
4. Iver Ottosen (Vejen BC) |