Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Odders danske mester udtaget til VM

17-01-2010 af Andreas Pedersen
Den danske mester, Nikoline Hansen, fik tirsdag meldingen fra Danmarks Cykle Union (DCU) om, at hun godt kan gøre sig klar til VM. Og det var en længe ventet melding, da hun sidste år blev vraget af DCU, der ikke ville sende hende til VM.

”DCU ringede i går aftes (tirsdag aften, red.) og sagde, at jeg skulle af sted, så det var bare super fedt,” fortæller den danske mester til Cykelmagasinet.dk og siger videre, at hun i morgen skal sætte et program sammen frem mod VM, hvor formen gerne skulle toppe.

”Jeg var meget skuffet sidste år og meget frustreret over, at jeg ikke kom med, men på den anden side er jeg egentlig afklaret med, at jeg sidste år nok manglede lidt. Lige nu er jeg bare glad, og synes også, at jeg med denne sæson har vist, at jeg har udviklet mig som cross-rytter, og har rykket med mange pladser på ranglisten i forhold til sidste sæson. Jeg håber, at jeg næste år kan rykke yderligere et stykke,” tilføjer Nikoline Hansen.

”Jeg skal i morgen (torsdag, red.) mødes med min træner (Kim Petersen, tidligere dansk mester i cross, red.) for at få finpudset alle detaljer, således, at vi gerne skulle ramme formen til VM. Jeg føler stadig, at det er mulighed for at forbedre den. Jeg er endnu hverken trænings eller løbsmæt, selvom årets første højdepunkt er overstået,” lyder det med henvisning til de danske mesterskaber.

Nikoline Hansen stiller til start ved verdensmesterskaberne med målsætningen om, at hun gerne vil slutte i top 25.

Foto: Mads Carlsen


10 seneste nyheder:
24-07-2019 HUSK - Hads Herred Rundt 2019 d. 31-7
24-06-2019 Fantastisk resultat af Team OK Kvickly Odder
20-06-2019 Succes for Team OK Kvickly Odder Elite
05-06-2019 Andreas Byskov Sarbo
05-06-2019 Udenlandske ryttere gjorde indtog på Tour de Himmelfart
03-06-2019 Sommerafslutning
31-05-2019 Tour de Himmelfart 2019: Communique nr. 2
30-05-2019 Starting order for Time Trial, 3rd stage
30-05-2019 Startrækkefølgen til enkelstart, etape 3
30-05-2019 Tour de Himmelfart 2019: Communique nr. 1
 


 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Trek Cross