Der skal mere end en snedækket skov og bundfrosne stier til at holde MB-folket hjemme på sofaen, da Odder CK-rytteren Knud Juul Jensen, som absolut giver de unge ryttere kamp til stregen, hvis ikke tæv, sluttede som nummer to i dagens afdeling af Vintercuppen.
Til dagens afdeling i Århus var der over 100 ryttere til start, og de havde alle en super dag i skoven på trods af enkelte styrt og isbelagte passager, der virkelig krævede, at man holdt tungen lige i munden.
Odder CK var især repræsenteret i H40, hvor Knud Juul Jensen denne gang måtte 'nøjes' med 2. pladsen i H40 skarp forfulgt af Simon Borchmann, der kom ind som nummer 4.
Fjerde afdeling køres 6. februar i Ebeltoft, og mon ikke det hvide underlag til den tid er blevet afløst af en gang mudder? |