Team Energi Fyn 2010 blev torsdag og fredag præsenteret i henholdsvis Odense og Odder, hvor sløret for holdets sæsonplaner blev løftet. Holdet er en god blanding af helt unge rytter og erfarne ryttere, hvor alderspræsidenten er 26 år.
”Det er lykkedes at skaffe en rigtig flot sæsonplan, så nu er det næsten kun op til rytterne at få det bedste ud af det. Holdets ledelse har helt klart forventninger til rytterne, men det er absolut rytternes egne forventninger og mål, der skal bære holdet frem til årets store mål, nemlig Post Danmark Rundt,” lyder det i en pressemeddelelse.
Holdet består af blandt andet 7 ryttere, som tidligere har deltaget i Post Danmark Rundt, Thomas Guldhammer, Søren Pugdahl, Jacob Kodrup, Andreas Frisch, Christian Ranneries, Rasmus Fjordside og Jakob Bering, derudover er der den erfarne Kasper Malmkjær og de unge ryttere Kristian Haugaard, Christian Kreutzfeldt, Rasmus Sterobo og Mads Meyer. |