Efter teamets flotte kørsel i lørdagens 19. Rund um Ascheffel, skulle teamet starte i Giro Nortorf 116 km omkring Nortorf, Energi Fyn satte sig ret tidligt i løbet op foran og det betød der blev en frontgruppe på 16 ryttere med blandt andet Jacob Kodrup, Andreas Frisch, Søren Pugdahl, Thomas Guldhammer og Rasmus Fjordside, disse ryttere holdt sammen til sidste runde hvor Fjordside havde en punktering der betød at han ikke var med i finalen. Afslutningen gik ikke som vi gerne ville have den skulle havde gjort, men vi skulle spurte om anden pladsen, Kodrup var med fremme til sidst og blev nummer 3 samlet, og lige derefter kom Frisch, Pugdahl og Guldhammer som h.h.v. 9, 11 og 15. Mads Meyer styrtede på første omgang og udgik, men uden der er sket noget alvorlig med ham.
Kodrup, Frisch, Pugdahl, Guldhammer, Fjordside og Meyer starter i UCI løbet Le Triptyque des Monts et Châteaux i Belgien fra den 2. april til den 4. april et løb over 4 etaper på i alt 477 km.
|