Det første løb 2010 var i Hjørring i dag. CCh Hjørring var arrangør.
Odder-ryttere sås flere gange i udbrud, og der var start og mål i Bjergby. Der var da også kuperet og ikke mindst forblæst i det nørrejyske.
I C-klassen stak Christian Carlsbæk sammen med en anden rytter, og de to var i front i flere omgange. Udbruddet blev dog hentet, og Christian endte på en fin 5. plads i tiden 2.50.39 efter 107km. fordelt på fem omgange. De ti første rytter kommer alle ind med få sek. mellem hver.
I H40 var Per Christensen godt med i feltet og endte just uden for præmierækken.
Fire Odder-ryttere stillede op i D-klassen, og Nicolai Mondrup sled sig hurtigt fri i spidsen for et udbrud. Ti ryttere var med, og de fik et godt forspring. Men det kostede kræfter, og efter tre omgange i front gav Nicolai op. Mathias Christensen kom ind med feltet lige efter præmierytterne, og far og søn, Andreas og Søren Pedersen, gennemførte også løbet.
|