Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

OCK Ladies fortsat suveræne i Dame Cuppen

24-05-2010 af Thierry Muraour & Maria Kruse
Den velorganiserede Pinse Cup 2010 med tre etaper i hhv. Silkeborg, Viborg og Hammel var i weekenden en af de store "rendez-vous" for hele den danske dame elite. Disse løb var også 2. afdeling af DCUs DAME CUP 2010.

Trods det dominerende UCI hold Team Alriksson Go:Green fra Sverige har "OCK Ladies" vist at det kunne lade sig gøre at opnå nogle fornuftige resultater!
Allerede på første dag kørte Annette Berg en flot 4. plads hjem, efter et langt udbrud med svenskerne Madelene Olsson, Jennie Stenerhag og danske Maria Grandt med mere end 6 minutters forspring på feltet.
Trine Lorentzen var i en mellemgruppe, cirka 1 minut foran feltet og kom dermed ind som nr. 8.
Mia Eskebjerg forsøgte sig på sidste del af etapen og havde på et tidspunkt 1'20'' til feltet, hun blev dog hentet inden mål, hvor Julie Leth var hurtigst i feltets spurt og dermed blev nr. 9. Julie Lykke kom også med feltet hjem. Nikoline Hansen slap feltet pga. et omfattende styrt, med flere ryttere deriblandt to svenskere, som blev kørt til hospitalet med diverse knoglebrud!

Anden dag skulle vise sig at være en super dag for OCK Ladies. Menuen var 25 km enkeltstart på en pæn kuperet rute syd for Viborg. Igen var der svensk dominans og denne gang var det den regerende svenske mester Jennie Stenerhag som vandt enkeltstarten foran den tidligere juniorverdensmester Maria Grandt og Julie Leth. En super præstation af Julie, som fik slået fast at hun er en hurtig kvinde – ikke kun i spurter!
Mia Eskebjerg blev nr. 9, Nikoline Hansen nr. 11, Annette Berg nr. 13, Trine Lorentzen nr. 17 og Julie Lykke nr. 28.

Tredje dagen, Pinse mandagen bød på den traditionstro kuperede og vindblæste rute med Pøt Mølle bakken lige udenfor Hammel by. 54 startende kvinder, deriblandt svenskerne, som var meget aktive fra starten af. OCK havde Nikoline Hansen i et af de tidlige udbrud hvor cirka syv ryttere befandt sig! Derefter var det gang på gang nogle svenske ryttere, som stak af en efter en og feltet kom igen og igen! Men på den sidste af de tre omgange, cirka 15 km før mål, var det Madelene Olsson som kører af sted, med det samme blev der svaret igen fra OCK Ladies, denne gang af unge Julie Lykke, som tog chancen og kørte efter svenskeren.
De to fik følgeskab af løbets førende rytter Jennie Stenerhag). Nu var der etableret et seriøst udbrud med tre angrebsvillige ryttere. På nedkørslen før Pøt Mølle var de tre stadigvæk samlet med cirka 40'' ned til feltet. Jennie Stenerhag bruger Pøt Mølle til angreb, kører fra de to andre.

Feltet jagtede de tre udbrydere og indtil cirka 10 meter før mål var Julie Lykke stadigvæk foran feltet og holdt sin 3. plads. Feltet kom hamrende bagfra og hun måtte nøjes med en super flot 5. plads. Julie Lykke har kørt en fremragende Pinse Cup og har for alvor vist gode takter blandt de stærke senior damer! ”Julie har kørt en super god etape i dag og vist mere og mere hvad hun kan! Det er altid spændende at følge udviklingen af et talent og se hvad man kan opnå ved at have mod og den rigtige indstilling til sin sport! Det betaler sig altid!" tilføjer Sportsdirektør Thierry A. MURAOUR.

"OCK Ladies har kørt en fremragende Pinse Cup med op til flere gode placeringer og samtidig har vi konsolideret vores placeringer i DCU's DAMECUP 2010. Vi har nu 4 ryttere (Annette Berg nr. 3, Mia Eskebjerg & Trine Lorentzen nr. 4) i Top 5 og Julie Leth fører cuppen med 41 point foran Bettina Cramer (Greve CC). Alle på holdet har kørt til UG, vi har kørt som et hold og det har været skønt at se for os ledere!" fortæller den glade Sportsdirektør yderligere!

Prologo Pinse Cup 2010:
01 Jennie Stenerhag Alriksson Go:Green
02 Maria Grandt Petersen Team Hitec Products - UCK
03 Madelene Olsson Alriksson Go:Green
04 Anette Berg Odder CK
05 Julie Leth Odder CK
11 Trine Lorentzen Odder CK
13 Mia Eskebjerg Odder CK
23 Julie Lykke Odder CK
27 Nikoline Hansen Odder CK



10 seneste nyheder:
07-10-2017 Resultater fra klubmesterskaberne i linjeløb
03-10-2017 Løbsreferat: Tønder og Bov
24-09-2017 Løbsreferat Mj Rengøringsløbet; succesen fortsætter
23-09-2017 Klubmesterskab i linieløb lørdag den 7. oktober
23-09-2017 Klubfest 2017
20-09-2017 Indkaldelse til generalforsamling 2017
17-09-2017 Skjellerup hyldet på podiet i Odder
17-09-2017 Andersen og Alfred på podiet i Odder
17-09-2017 Louring Vorre vandt Kvickly Odder løbet
16-09-2017 Kvickly Odder løbet afvikles søndag
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
DM / Trek Cross