Odder Cykel Klub er en af landets stærkeste i klassen H40. Det viste Per Christensen i sidste weekend med sejr i Randers, og i denne weekend gentog Bo Haugaard bedriften med en spurtsejr i det jysk/fynske mesterskab i linjeløb – også kaldet Stensballe Trailercenter Løbet afholdt af Horsens AC. Per Christensen kom ind med samme felt og sluttede på en 16. plads lige uden for præmierækken.
I C-klassen fik Søren Brøndum præmie som nr. 16 blandt det 80 mand store felt. Niels Henning Lauridsen sluttede lige uden for præmierækken i B-klassen. Det samme gjorde Mathias Christensen i D-klassen og Peter Vestergaard i H50.
Lørdag var der jysk/fynsk mesterskab i enkeltstart i Odense, og her stod Nicolai Mondrup for et rigtig flot resultat i D-klassen, hvor han blev nummer to i tiden 46.36 for distancen på 32 km. Mathias Christensen blev nummer 10 også i D-klassen. Hans far, Per Christensen, blev nr. 10 i H40, mens Niels Henning Lauridsen i B-klassen blev noteret for en 8. plads.
|