Til weekendens DM i Hedensted, viste Annette suveræn kørsel, ved først at vinde lørdagens enkeltstart, trods en defekt der gjorde at hun kom 40 sek for sent afsted til start. Uheldene fortsatte, og under søndagens linieløb punkterede hun, kørte 4 km på flad ring, fik skiftet hjul, kørte op til de andre damer og vandt igen. Altså super flot kørsel, der lover rigtig godt til denne uges veteran EM i tjekkiet, hvor Annette torsdag kører enkeltstart og lørdag linieløb.
De andre Odder damer kørte også nogle flotte placeringer hjem. Trine Lorentzen vandt i Dame A ved DCR Ballerups løb, og Julie Lykke vandt i Dame Junior ved Ålborg CR's løb, ligesom at Julie Leth blev nr. 2 i Dame A.
I sidste weekend leverede damerne også gode resultater, da Annette Berg blev nr 3 i Team Cycling Ringsted's gadeløb. Et rigtig fint arrangement, med ren dameklasse. Om søndagen afholdte Brøndby CC/KCK Herlev løb, her kørte Annette Berg en 3. plads hjem og Trine Lorentzen en 4. plads.
Annika Langvad deltog i den tyske Bundesliga (MTB) hvor hun blev en flot nr 3, og hun fører nu den samlede Bundesliga, hvor der mangler et løb i september.
Formen lover altså rigtig godt frem mod denne uges DM i Hobro, og for Annette veteran EM i Tjekkiet. Og der skulle gerne komme en medalje eller flere i hus til Odder CK. |