Så er efterårs sæsonen godt igang. Et stort tillykke til Bo Hougaard.
Dagens cykelløb stod Herning CK for. Ruterne var som sædvanligt henlagt til byen Vildbjerg lidt vest for selve Herning. ODDER CK var selvfølgelig med til at dominere endnu engang.
I D-klassen var Søren Engelund og Mathias Christensen klar på 3 omg. á ca. 33 km. Der blev fra start kørt agressivt med en del forsøg på at rykke fri fra feltet, men det var først efter næsten 2/3 dele af løbet at afgørelsen faldt. Her stak Mathias afsted og han fik selskab af 4 andre ryttere. I slutfasen fik Mathias dog lidt krampe og måtte slippe gruppen.. Han kommer dog i mål på en fornem 5. plads få sekunder efter frontgruppen. I feltet spurter Søren Engelund sig til 11.pladsen. Godt kørt.
I H40 klassen var ODDER CK repræsenteret ved hele 4 ryttere. Lars Dalgas, Paul Mathiesen, Bo Hougaard samt Per Christensen. Distancen var hele 134 km med den berømte TREHØJE bakke som skulle bestiges 4 gange. Der var ikke helt så mange udbrudsforsøg som ventet, men efter ca. 65 km stak Per afsted med 2 andre ryttere. De fik senere selskab af yderligere 5 ryttere. Det skulle vise sig at det var det afgørende udbrud. En enkelt rytter måtte slippe på Trehøje-bakken på sidste omgang. Ellers blev der arbejdet godt sammen og inde på opløbsstrækningen viser Bo Hougaard endnu engang sine fremragende evner, ved at vinde H40 klassen. Per bliver nummer 6. Lars og Paul kommer i mål små 2 min.senere sammen med hovedfeltet, ”vi tabte ” Paul på bakken på sidste omgang. Han havde ellers kørt nogle mega hårde føringer. Godt kørt.
I C-klassen var Søren Brøndum med, men jeg kender ikke hans placering.
I B-klassen blev Jacques Stilling nummer 4.
|