Odder CK har lavet en aftale med Thue Uhre Lauridsen om at være team manager for OCKs elitehold i 2011.
Thue, som har været aktiv i Triathlon sporten i snart 20 år, var også lidt med i Odder i 2010. Hans hjertebarn har altid være ekstrem sport og gennemførte selv en Ironman i 97, samt siddet i Dansk Triathlon Forbunds bestyrelse i en del år, hvor ansvars området var udvikling af talenter og ungdom. Thue Uhre Lauridsen er ”far” til 48 DM medaljer og 2 nordiske mester.
"Hvis jeg en dag skulle vælge en af de 3 idrætsgrene, er det helt klart cykling, og jeg glæder mig rigtig meget til opgaven i Odder," siger han til klubbens hjemmeside.
Odder CK har altid været en stabil klub med rigtig mange aktiviteter. Enhver cykel dreng/pige kender vejene omkring byen syd for Århus, især gennem Tour de Himmelfart. Så derfor er Odder også en af navlerne i dansk cykling.
I de kommende måneder vil der så bliver arbejdet på at få samlet en gruppe af A-ryttere. Klubben har besluttet, at man gerne vil udvikle en gruppe ryttere på omkring 8 mand, samt eventuelt give tilbuddet til nogle B-ryttere.
Eliteholdets 2011-sæsonplan er lavet, og der lægges vægt på, at rytterne kommer ud at køre nogle løb i lande som Belgien, Frankrig og Tyskland. Polen er også inde i billedet for et land til at køre landevejene flade. Målet for holdet er at være blandt de 6-8 bedste i Danmark. |