Odder CK Elite har lavet aftale med de 2 første ryttere, som skal køre for holdet i den kommende sæson.
Holdet satser på at blive en rytterflok på 7-10 ryttere, som skal bestå af a-ryttere og talenter. Rytterne på holdet bliver primært fundet i lokalområdet, og dernæst kigger klubben efter et par ryttere fra Sjælland, der har den rigtige holdånd.
"Klubben er rigtig glade for at Morten Lambert er vendt hjem til sin base. Han er en humørbombe, og når han er i sit rette element, cykler han 10 pct bedre. Morten er lige færdigudlært hos Nordea i Vejle og har den sidst år cyklet for VCK. Han har cyklet siden 1997 og rykkede i A som 19årig," siger team manager Thue Uhre Lauridsen.
Morten Lambert har tidligere kørt for Team Reelight, der dengang var tilknyttet Odder Cykel Klub, og var bl.a. på Distriktsholdet. Han er nu stærkt vendt tilbage efter en pause med B-sejre i Vejen og Middelfart i bagagen
Morten Lambert har sat sig de mål at gøre det godt i den hjemlige Post Cup og landevejs-DM.
Endvidere har OCK Elite forlænget sin aftale med Lasse L. Iversen. Han kommer oprindeligt fra Herning via Århus. I 2010 fik han drev i sin cykel, indtil et par styrt i henholdsvis i Vejen og Haderslev kostede ham resten af sæsonen. |