I de 2 nordtyske cykelløb i weekenden, Rund um Ascheffel og Giro Nortorf, var der over 150 ved startsnoren i eliteklassen, som bestod af A- og B-ryttere. OCK elite havde 8 ryttere til start.
- Målet var, at ingen af rytterne blev smidt af i lørdagens løb. Det lykkes til fulde, og var vi endda med til at præge løbet. Både Lambert, Iversen og Stilling var med i et hug. Succes kriteriet for dagen var alle med hjem, hvor knap 100 kom i mål af 165, siger manager Thue Uhre Lauridsen om sine rytteres præstationer.
Et udbrud på 18 mand kom af sted og i mål kom hovedfeltet 2 min. efter. Af OCK elite rytterne blev Christian Carlsbæk nummer 37 og bedste Odder-mand.
37. Chr. Carlsbæk
41. L. Iversen
45. J. Stilling
46. M. Lambert
53. R. Mygind
84. L. Ejaas
86. K. Gosvig
DNF P. Bang
På holdmødet lørdag aften var alle glade for sin egen præstation, så der var stor enighed om at prøve lidt mere i søndagens løb, hvor der var 180 ryttere til start.
- Søndag kom vi til Nortorf centrum i højt solskinsvejr, hvor starten var over middag og til vores store skræk opdagede vi, at vi skulle på de 10 omgange over et grus stykke, samt et smalt stykke på 2,5 meter inkl. kant til 180 rytter. (Så det hed stop and go), tilføjer manageren.
- Vi kæmpede rigtig hårdt for at komme med i det rigtig hug, men heldet faldt ikke til vores side og bedste mand blev i mål Rasmus Mygind som nr. 34. Endvidere var Lars Ejaas med hovedfeltet hjem.
34. Rasmus Mygind
81. L. Ejaas
88. K. Gosvig
89. P. Bang
DNF J. Stilling
- Godt 90 kørte hjem af 180 startende. Nu sigter vi imod Hammel, Hjørring og Ålborg, slutter Odders manager.
Foto: Kaj Igor Hansen |